Fritlagt Ghostbusters-strygemærke fra Broderibixen

Fra Olsen-banden til Ghostbusters – filmnostalgi hos Broderibixen

Tag en kop kaffe med ind i nørdehjørnet. Vi skal forbi Egons planer, grønne spøgelser, vampyrer med stort hår og en rumhelt, der er halvt hund.

Nogle film bliver hængende, længe efter rulleteksterne er kørt. Ikke nødvendigvis som hele handlinger, men som et ansigt, en sæbebar eller et symbol, man kan genkende på den anden side af gaden. Det er den slags små forbindelser, vi holder af hos Broderibixen.

Her har vi samlet filmreferencerne fra butikken med billeder og direkte links til de konkrete produkter. Først kommer de tydelige film- og filmseriemotiver. Derefter besøger vi figurer, der også har fundet vej til biografen, og til sidst de skæve popkulturelle sideveje. Årstallene er filmenes oprindelige udgivelsesår, ikke nødvendigvis deres danske premieredato.

1968: Olsen-banden – en plan, en cigar og lidt for stor selvtillid

Der findes film, hvor man spændt venter på, om planen lykkes. Og så findes der Olsen-banden, hvor en stor del af fornøjelsen er at se, præcis hvordan den går galt. Filmserien begyndte i 1968, og Egon, Benny og Kjeld blev efterhånden en del af det danske familiesprog.

Egon har overblikket. Det synes Egon i hvert fald selv. Benny har optimismen, og Kjeld har bekymringerne. Det er den lille, velkendte skævhed mellem de tre, der gør gensynet så hyggeligt. Broderibixens Olsen-banden-mærke med »Skide godt Egon« er til dig, der godt ved, at en rigtig god plan helst skal ledsages af en brun taske og fuld tillid til projektet.

Læs videre: Det Danske Filminstitut: Olsen-banden.

1977: Star Wars – en hel galakse af genkendelige detaljer

Et rumskib glider ind over skærmen. Det bliver ved. Og ved. Allerede dér lover Star Wars noget større end hverdagen. George Lucas’ første film kom i 1977; i dag kender vi den som A New Hope. Men man behøver ikke kunne alle planetnavnene for at genkende en stormtrooperhjelm.

Her får galaksen et Broderibixen-glimt i øjet: en stormtrooper som bartender, der ikke helt rammer glasset, og to Storm Pooper-babybodyer. Den sidste ordleg er muligvis mere relevant for småbørnsforældre end selve kampen mod Imperiet.

Grogu og »This is the Way« hører også til i Star Wars-universet, men de kommer fra TV-serien The Mandalorian, der begyndte i 2019. De står derfor her som seriens lille sidegren – ikke som figurer fra filmen fra 1977.

Læs videre: Lucasfilm: A New Hope · Lucasfilm: The Mandalorian.

1980: Friday the 13th – velkommen til den mindst afslappende campingtur

En sø, nogle hytter og en ferie langt fra alting. Det lyder egentlig dejligt. Friday the 13th gjorde i 1980 sit til, at lige præcis den kombination også kunne føles som en meget dårlig idé.

Jason-mærket hos Broderibixen gør gyserikonet til tourguide ved Crystal Lake. Det er en ret herlig jobbeskrivelse til en mand, man helst ikke vil følges rundt med. Mærket peger på Jason-figuren og filmserien som helhed; det skal ikke læses som en gengivelse af handlingen i den første film.

Læs videre: Paramount: Friday the 13th.

1981: The Cannonball Run – hurtige biler og langsom dømmekraft

Der er bilfilm med alvorlige mænd, der stirrer koncentreret ud gennem forruden. The Cannonball Run er ikke rigtig den slags. Her er det stjernerne, forklædningerne og de tåbelige idéer, der får lov at fylde.

Burt Reynolds og Dom DeLuise er en stor del af charmen i komedien fra 1981, hvor et kapløb tværs gennem USA er rammen om kaosset. Ambulancen er ikke kun et køretøj, men også en del af deltagernes snedige forsøg på at få en fordel. Et oplagt mærke til den, der husker filmen mindst lige så meget for grinene som for bilerne.

Læs videre: AFI: The Cannonball Run.

1984: The Karate Kid – når bilvask pludselig tæller som træning

Daniel vil lære karate. Mr. Miyagi har tilsyneladende mest brug for hjælp til praktiske opgaver. Netop den forskel er en af de dejlige finurligheder i The Karate Kid fra 1984: Gentagelserne, man troede var kedeligt arbejde, viser sig at have en mening.

Hos Broderibixen kan du vælge mellem Cobra Kai og Miyagi-Do. To navne, to temperamenter og meget forskellige idéer om, hvordan man bør møde verden. Det giver næsten sig selv som et lille, venskabeligt opgør mellem to jakker i samme garderobe.

Navnene lever videre i TV-serien Cobra Kai. Produkterne knytter sig til det fælles Karate Kid/Cobra Kai-univers, så serien får en tydelig plads her uden at blive forvekslet med den oprindelige film.

Læs videre: Sony: The Karate Kid · Sony: Cobra Kai.

1984: Ghostbusters – slim, spøgelser og verdens dårligste skumfidusidé

Ghostbusters har en særlig evne til at få noget overnaturligt til at ligne et helt almindeligt, besværligt håndværkerjob. Der er udstyr, kunder og regninger. Det er bare kundernes lejligheder, der har fået lidt mere end fugt i væggene.

Filmen fra 1984 gav os både det røde spøgelsesforbudssymbol, den grønne Slimer og Stay Puft Marshmallow Man. Den sidste er et vidunderligt skævt monster: venligt ansigt, matrostøj og komplet katastrofepotentiale. Det er svært at finde en bedre påmindelse om, at noget nuttet også kan fylde alt for meget.

Alle tre findes som broderede motiver hos Broderibixen. Vælg det enkle symbol, den sultne grønne charmetrold eller den store skumfidus – og lad rygsækken stå for den diskrete spøgelsesberedskabsplan.

Læs videre: Sony: Ghostbusters · Ghostbusters’ officielle univers.

1984: Electric Dreams – kærlighed, kabler og en jaloux computer

Før en computer lå i enhver lomme, kunne den stadig være filmens mest eksotiske beboer. I Electric Dreams bliver computeren Edgar en del af en meget usædvanlig kærlighedstrekant. Det er romantisk 80’er-teknologifantasi med både hjerte og ledninger.

Mange husker især Together in Electric Dreams med Philip Oakey og Giorgio Moroder. Broderibixens mærke er en musikalsk hilsen til den verden. Et lille stykke filmnostalgi, som næsten får sit eget soundtrack, når man læser titlen.

Læs videre: AFI: Electric Dreams · Giorgio Moroder: Electric Dreams.

1985: The Breakfast Club – fem elever og en meget lang lørdag

John Hughes behøvede ikke et rumskib for at fortælle om fremmede verdener. Et skolebibliotek var nok. I The Breakfast Club mødes fem elever til lørdagseftersidning, og langsomt viser det sig, at deres smarte etiketter ikke forklarer ret meget.

Filmen fra 1985 har den særlige ungdomsfilmsblanding af irritation, sårbarhed og følelsen af, at ingen voksne rigtig har forstået noget. Mærket med titlen på Simple Minds-sangen Don’t You (Forget About Me) er en hilsen til filmens musikalske hukommelse. Til dem, der stadig kan mærke lidt af teenageoprøret, selv om de nu selv husker at slukke lyset.

Læs videre: AFI: The Breakfast Club.

1987: Spaceballs – rumopera med hundehår på sædet

Når Star Wars får os til at kigge op mod stjernerne, står Spaceballs lige ved siden af og prikker hul på højtideligheden. Mel Brooks’ rumparodi fra 1987 er fuld af skæve spejlbilleder, alt for store egoer og vittigheder, der udmærket ved, at de er med i en film.

Barf, spillet af John Candy, er halvt mand og halvt hund. En praktisk kombination, hvis man både skal være makker og menneskets bedste ven. Det er ham, du finder på Broderibixens Spaceballs-patch.

En ekstra finurlighed: Filmen gør grin med merchandise midt i sit eget eventyr. Et broderet Barf-mærke giver derfor anledning til et lille ekstra smil hos den, der kender joken.

Læs videre: AFI: Spaceballs.

1987: The Lost Boys – vampyrer med fremragende hår

The Lost Boys byttede noget af vampyrernes gamle slotsstøv ud med ungdomsoprør, læder og californisk natteliv. Joel Schumachers film fra 1987 ligner på sin helt egen måde en ferie, som forældrene absolut burde have stillet flere spørgsmål til.

Kiefer Sutherlands David er både karismatisk og et vandrende advarselsskilt. Hos Broderibixen findes både et David-motiv og et andet The Lost Boys-mærke. De passer til den del af garderoben, der gerne må lugte en lille smule af videobutik, mørke aftener og 80’er-rock – billedligt talt, heldigvis.

Læs videre: AFI: The Lost Boys.

1989: Major League – underdogs med alt for meget personlighed

Man behøver ikke kende alle baseballreglerne for at holde af en flok håbløse typer, der begynder at tro på sig selv. Major League fra 1989 har netop den energi: Et hold, som ikke ser ud af meget på papiret, men fylder godt op, når personlighederne slippes løs.

Charlie Sheens vilde pitcher Rick Vaughn er en af filmens store figurer. Broderibixens Major League-patch er en hilsen til den kultfilmstemning, hvor selvtilliden helst skal være en smule større end kontrollen.

Læs videre: Paramount: Major League.

1999: Fight Club – en lyserød sæbe, man ikke bare glemmer

Vi skal nok lade de store afsløringer blive i filmen. Men David Finchers Fight Club fra 1999 har et af de mest særprægede visuelle visitkort i filmhistorien: en lyserød sæbebar. Ikke ligefrem det første, man ville foreslå på et møde om en mørk kultfilm.

Netop kontrasten gør motivet så effektivt. Noget rent, hverdagsagtigt og næsten nuttet bliver forbindelsen til en fortælling fuld af uro og splittelse. Broderibixens sæbebar-patch fungerer som den lille reference, der ikke behøver en lang forklaring. Og hvis nogen spørger, kan man jo begynde med at anbefale filmen.

Læs videre: 20th Century Studios: Fight Club.

2013: Monsters University – også monstre har været nye i klassen

Monsters University går baglæns i Mike og Sulleys historie. Pixar-filmen fra 2013 viser tiden før deres arbejdsliv i Monsters, Inc., hvor ambitioner, studieliv og venskab endnu ikke er faldet helt på plads.

Det er en dejlig tanke, at selv professionelle monstre engang har skullet finde vej på campus og finde ud af, hvad de egentlig var gode til. Broderibixens universitetspatch har netop den genkendelige skoleånd – bare med lidt flere øjne end normalt.

Læs videre: Pixar: Monsters University.

2017: IT – den klovn skal ikke med til fødselsdag

Stephen Kings Pennywise har sat sig fast i flere generationers fantasi. Her er filmholdepunktet IT fra 2017, hvor en flok børn i Derry må stå sammen mod noget, de voksne ikke forstår.

Pennywise-mærket er til dem, der holder af gyserikonets blanding af cirkusfarver og ubehag. Det fine ved et lille broderet gys er trods alt, at man selv bestemmer, hvor det skal sidde. Ingen kloakrist nødvendig. Produktet er et Pennywise-motiv; vi knytter det ikke til en bestemt skuespillers udgave uden videre.

Læs videre: Warner Bros.: IT.

Filmvenner fra tegneserier, TV og spil

En figur kan sagtens have flere hjem. Motiverne nedenfor er ikke nødvendigvis lavet ud fra en film, men de tilhører universer, som også har en filmhistorie. Her er forbindelserne – og produkterne – samlet hver for sig.

Asterix og Idefix – gallisk stædighed siden de første film

Asterix kom på animationslærredet i 1967, og Asterix indta’r Rom fulgte i 1976 med tolv umulige opgaver. Den lille gallers univers har længe været hjemme både i albums og i biografen. Vores Asterix- og Idefix-mærker er figurmotiver fra det fælles univers, ikke gengivelser af en bestemt filmscene.

Læs videre: Asterix: animationsfilmene · Asterix: The Twelve Tasks of Asterix.

The Muppets – et band, man ikke bør give nøglerne til

The Muppet Movie fra 1979 og The Muppets fra 2011 er to filmholdepladser i et univers, mange også kender fra TV. Hos os er det trommeslageren Animal, der får lov at larme: som badge og som Emotional Support-patch. Det er en vidunderligt tvivlsom idé at lade netop ham stå for ro og følelsesmæssig stabilitet.

Læs videre: Disney: The Muppets.

1980: Popeye – Skipper Skræk går i land

Skipper Skræk kom fra tegneserierne og de animerede kortfilm, før Robin Williams spillede ham i Robert Altmans Popeye fra 1980. Vores patch viser den klassiske tegnede sømand. Det er altså figuren, der binder mærke og film sammen – ikke et portræt af Williams. Store underarme og stor personlighed gør resten.

Læs videre: Paramount: Popeye.

1996: Space Jam og Looney Tunes – tegnefilmslogik på udeholdet

I Space Jam mødte Michael Jordan Looney Tunes, og basketball fik pludselig væsentligt mere elastiske arbejdsforhold. Broderibixens motiver med Snurre Snup, Lola, Taz, Grimm E. Ulv, Roadrunner og Yosemite Sam hører til figurernes bredere univers. De er ikke alle Space Jam-designs: her er blandt andet jazz, klassisk jagtkaos og en fræk voksenparodi med Bugs og Lola.

Læs videre: Warner Bros.: de originale Space Jam-produktionsnoter.

1999: South Park – små figurer, meget stor mund

South Park: Bigger, Longer & Uncut gjorde i 1999 en biograftur til begyndelsen på en absurd international konflikt. Kenny-mærket er en reference til South Park-figuren og seriens velkendte humor, ikke et motiv fra en bestemt filmscene. Farverigt ser det ud; børneunderholdning er filmens humor bestemt ikke.

Læs videre: Paramount: South Park-filmen.

2007: The Simpsons Movie – Springfield tager det store lærred

The Simpsons Movie sendte i 2007 TV-familien i biografen. Hos Broderibixen finder du Homer som badge og hæk-meme, Mr. Burns, Duff Beer og Hellfish. Det er forskellige referencer til Simpsons-universet og TV-serien – ikke fem scener fra biograffilmen. Til gengæld er de fine små samtalestartere for dem, der straks genkender Springfield, også uden at familien står samlet.

Læs videre: Disney: The Simpsons Movie.

2015: The Peanuts Movie – Nuser kan også tage den med ro

The Peanuts Movie samlede Søren Brun, Nuser og vennerne på det store lærred i 2015. Vores to Nuser-mærker vælger vinterhyggen frem for en bestemt filmscene. Det ene siger Stay Cool; det andet er et vintermotiv. Små, rolige referencer til en figur, der aldrig har behøvet et kæmpe actionbudget for at være godt selskab.

Læs videre: Disney: The Peanuts Movie.

2015: Den Lille Prins – plads til de stille eventyr

Mark Osbornes filmatisering fra 2015 er ét af de steder, hvor Den Lille Prins har fået liv uden for bogens sider. Hos Broderibixen findes en plakat med prinsen og ræven under stjernehimlen. Den er en fortolkning af bogens univers, ikke et stillbillede fra filmen. En rolig pause i en artikel, der ellers har både rumkampe og vampyrer på programmet.

Læs videre: Festival de Cannes: The Little Prince.

Søren Spætte – kortfilmenes lille ballademager

Filmnostalgi behøver ikke kun handle om spillefilm. Søren Spætte hører også hjemme i de klassiske tegnede kortfilm, hvor en irriterende latter og en god portion stædighed kan drive en hel fortælling. Vores karatemærke er en humoristisk figurfortolkning, ikke en reference til en bestemt karatefilm.

Læs videre: Universal: Woody Woodpecker-kortfilmsamlingen.

2020: Sonic the Hedgehog – fra SEGA til biografen

Sonic kom til biografen i 2020, men Broderibixens pegende Sonic-mærke holder fast i den klassiske spilfigur. Filmfans og retrospillere kan altså mødes ved samme motiv, selv om de lærte det blå pindsvin at kende på hver sin skærm. Farten er fælles; den konkrete tegnestil er gamingnostalgi.

Læs videre: Paramount: Sonic the Hedgehog.

2023: The Super Mario Bros. Movie – spilhylden får en biografbillet

The Super Mario Bros. Movie fra 2023 er forbindelsen fra Nintendo-hylden til filmaftenen. I butikken finder du Mario som patch og på krus, et Donkey Kong-krus, Yoshi og en Bob-omb. Det er gamingmotiver fra det større Nintendo-univers, ikke produkter, vi her udgiver for at være fra en bestemt film eller scene.

Læs videre: Universal: The Super Mario Bros. Movie.

2024: The Garfield Movie – stadig ikke klar til mandag

Garfield har længe levet på tværs af tegneserier, TV og film; The Garfield Movie fra 2024 er et nyere biografeksempel. Hos Broderibixen finder du Garfield i karatehumør og hunden Futte. De to patches er figurmotiver, ikke gengivelser fra 2024-filmen. En kat med kampgejst er i øvrigt et ganske morsomt alternativ til bare at lægge sig på sofaen.

Læs videre: Sony: The Garfield Movie.

De hyggelige sideveje: popmusik, parodier og videobutikken

Barbie: 90’er-pop møder den lyserøde filmbølge

Barbie-filmen fra 2023 er en oplagt anledning til lyserød nostalgi. Men teksten på vores Barbie-patch peger tilbage på Aquas Barbie Girl fra 1997. Det er en musik- og popkulturreference, ikke filmens officielle logo. Her må forbindelsen gerne være en festlig sidevej – så længe vi husker, hvor den kommer fra.

Læs videre: Barbie: filmens officielle side · Official Charts: Aqua – Barbie Girl.

Superhelte med et skævt smil

The Dark Snoop-kruset blander tegneseriehygge med mørk superheltestemning, mens Psyko-clown-mærket leger med billedet af en kaotisk antiheltinde med hammer. Begge er humoristiske fortolkninger og hører til i udkanten af vores filmhylde. Vi kobler dem derfor ikke til en bestemt Batman- eller Harley Quinn-film.

2008: Breaking Bad – kyllinger med en temmelig mørk bagside

Breaking Bad havde premiere i 2008, og seriens Los Pollos Hermanos er et glimrende eksempel på, at et venligt logo ikke fortæller hele historien. Gus Fring driver den pæne restaurantkæde, mens en langt mørkere forretning gemmer sig bag facaden. Han er ikke ligefrem typen, man har lyst til at diskutere en glemt portion pommes frites med.

På vores gule patch står de to kyllinger ryg mod ryg, som om alt er i den skønneste orden. Det er netop kontrasten, der gør motivet så godt: For nogle ligner det bare et muntert restaurantmærke. For andre følger der straks et helt TV-univers med. En lille indforstået hilsen til fans – og heldigvis uden noget ansvar for, hvad der foregår ude i køkkenet.

Læs videre: AMC om seriens premiere · AMC om Gus og Los Pollos Hermanos.

1981: MTV – dengang man ventede på sin yndlingsvideo

MTV begyndte sine amerikanske udsendelser den 1. august 1981. Den første musikvideo var The Buggles’ Video Killed the Radio Star – en ret selvsikker måde at sige goddag på for en ny musikkanal. Her tager vi altså en afstikker fra film og serier til musikfjernsynet, som også har sat sit tydelige aftryk på popkulturen.

Vores patch har det store gule M, blå skygger og røde TV-bogstaver. Det er svært at se på uden at tænke på musikvideoer, store frisurer og den særlige tålmodighed, det krævede at vente på, at netop ens favorit dukkede op. Ingen søgeknap, ingen personlig spilleliste – bare håbet om, at næste video var den rigtige. Logoet klarer næsten hele nostalgituren på egen hånd.

Læs videre: AP om MTV’s første udsendelse.

2007: The Big Bang Theory – Bazinga! Det var altså en joke

The Big Bang Theory begyndte i 2007 med fysikerne Leonard og Sheldon og deres møde med en hverdag, der ikke altid opfører sig så logisk som en ligning. Der er venskab, nørderi og masser af muligheder for at tale forbi hinanden. Sheldon gør endda sine drillerier lettere at opdage med et lille sprogligt stempel: Bazinga!

En sjov detalje er, at udtrykket først dukker op i seriens anden sæson. Det føles ellers som noget, der altid har hørt til. På vores patch står det med store gule bogstaver over et sort lyn, så man ikke behøver en længere forklaring – eller en doktorgrad – for at fange pointen. Et lille mærke til dem, der godt kan lide, når humoren har en smule nørdet slagside.

Læs videre: The Big Bang Theory hos Apple TV · TV Guide om Sheldons Bazinga-øjeblikke.

2016: Stranger Things – cykler, venskab og noget i mørket

Stranger Things havde premiere i 2016, men begyndelsen af historien sender os tilbage til 1983. Will Byers forsvinder, og jagten på ham trækker venner og familie ind i et mysterium med hemmelige eksperimenter og overnaturlige kræfter. Det er en af seriens hyggeligt uhyggelige kvaliteter: Man længes efter barndommens eventyr, men vil helst ikke have hele pakken med hjem.

Vores runde mærke viser sorte cykelsilhuetter over den røde Stranger Things-tekst. Cyklerne rammer den side af serien, hvor venner drager ud sammen, og verden endnu er stor nok til, at man kan blive væk i den. Årstallet 2016 er altså seriens premiereår – ikke tiden på cykelstien. Til jakken eller tasken er det en lille hilsen fra Hawkins, uden at man behøver åbne en dør til Upside Down.

Læs videre: Netflix om seriens premiere i 2016 · Netflix om fortællingens begyndelse i 1983.

1989 og 1999: Dogbert – en lille hund med meget store planer

Dilbert begyndte som avisstribe i 1989 og blev til tegnefilmsserie i 1999. Midt i kontorlivets tåbeligheder finder vi Dogbert: en lille hund med briller og selvtillid nok til en hel direktionsgang. Han er ikke ligefrem typen, der nøjes med en godbid og en tur rundt om blokken.

I TV-afsnittet Holiday fra 1999 har Dogbert en løsning på alle de mange helligdage: Slå dem sammen til én, og kald den National Dogbert Day. Beskedenhed har aldrig været hans stærkeste side. På vores lyseblå patch står han med en stor fjernbetjening – et ganske passende redskab til en figur, der helst vil bestemme det hele. Mærket henviser til Dilbert-universet; vi knytter ikke selve motivet til et bestemt afsnit.

Læs videre: AP om Dilberts begyndelse · Dilbert hos Apple TV · Apple TV: Holiday.

2007 og 2011: Portal – den korteste vej er ikke altid en dør

Her tager vi en afstikker til spillene, ikke en filmatisering. Valves Portal kom i 2007 og gjorde laboratorierne hos Aperture Science til en legeplads for rumlige hovedbrud. Hvorfor gå udenom, når man kan åbne en portal og dukke op et helt andet sted? Den enkle idé bliver hurtigt til den slags opgaver, hvor man først stirrer på skærmen og bagefter undrer sig over, at løsningen ikke var åbenlys.

Portal 2 fra 2011 udvidede universet og gav blandt andet to spillere deres egen samarbejdskampagne. Nu kunne man altså være to om at se forvirrede ud. GLaDOS, den hjælpsomme computer med en særdeles tvivlsom omsorg for testpersonerne, er også tilbage. Vores sæt med to patches viser den blå og orange portal med hvide figurer på vej ind og ud. Sæt dem på hver sin side af tasken, og lad resten af teleportationen foregå i fantasien.

Læs videre: Valve: Portal på Steam · Valve: Portal 2 på Steam.

1963: The Outer Limits – når fjernsynet bliver lidt for spændende

The Outer Limits begyndte i 1963 og inviterede seerne ind i en verden af sære eksperimenter og science fiction med en ubehagelig lille eftersmag. Allerede i første afsnit, The Galaxy Being, får en radioingeniør kontakt med et væsen fra Andromeda gennem sine forsøg med en 3D-tv-modtager. Det er alligevel noget andet end at dreje lidt på antennen for at få et skarpere billede.

Vores patch har et gammeldags fjernsyn med en sort-hvid spiral på skærmen. Det er et stemningsmotiv inspireret af serien, ikke dens logo eller en gengivelse af en bestemt scene. Et lille nik til den slags fjernsyn, der kunne få én til at trække benene op i sofaen – og lige tjekke, hvad der egentlig gemte sig i den mørke gang.

Læs videre: The Outer Limits og afsnitsoversigt hos Apple TV.

1997 og 2024: Fallout – et optimistisk smil midt i ødemarken

Fallout startede som computerspil i 1997, længe før universet blev til TV-serie i 2024. I det første spil skal man finde en ny vandchip til sit beskyttelsesrum. Det lyder næsten som en tur i byggemarkedet, hvis man lige ser bort fra den atomødelagte verden udenfor. Det er en del af charmen: praktiske problemer, mørk humor og en fremtid, der stadig har begge ben plantet i retroæstetikken.

På vores mærke står Vault Boy med lyst hår, blå-gul dragt og et smil, der næsten er mistænkeligt veloplagt. Verden kan være gået i stykker, men tommelfingeren peger stadig opad. Figuren hører hjemme i Fallout-universet; mærket gengiver ikke en bestemt scene fra TV-serien. Til gengæld er det en hyggeligt skæv hilsen mellem dem, der kender ødemarken fra enten skærmen eller spilleaftenerne.

Læs videre: Bethesdas tidslinje over Fallout-spillene · Amazon om Fallout som TV-serie.

1977: Captain Caveman – meget pels og ikke så meget diskretion

Captain Caveman and the Teen Angels kom i 1977 og blandede mysterier med en helt, der bestemt ikke lignede den sædvanlige, nydeligt friserede detektiv. Sammen med Teen Angels kaster Cavey sig ud i sager med forsvundne værdier, skurke og sære forklaringer. I et af eventyrene skjuler en søuhyre-forklædning ligefrem et tyveri. Nogle gange er løsningen altså mindre overnaturlig, end den ser ud.

På vores runde patch er der ingen tvivl om, hvem der har hovedrollen: en stor tot brun pels, en kølle og en lille kappe. Det er svært ikke at holde af en helt, hvis frisure fylder det meste af uniformen. Captain Caveman hører til tegnefilms-TV, og mærket er en lille dosis af den skøre retrostemning til jakken eller tasken.

Læs videre: Captain Caveman and the Teen Angels hos Apple TV.

1999: Family Guy – Brian Griffin og en meget selektiv allergi

Family Guy kom til i 1999 og gjorde familien Griffin fra Quahog til et særdeles dårligt forbillede for en stille og rolig hverdag. Her finder man blandt andet Brian: en talende hund, der drikker martini og har rigeligt at gøre med både babyen Stewie og sit eget liv. En hund, der burde være tilfreds med en gåtur, men som tydeligvis har større ambitioner.

På vores runde, røde og sorte patch står Brian med korslagte arme og teksten “I’m allergic to stupid people – AAA-CHOO”. Det er tekst på mærket, som vi ikke knytter til et bestemt afsnit. Hans blik klarer næsten hele vittigheden alene: et lille broderet suk til de dage, hvor tålmodigheden blev hjemme. Her er vi i TV-seriens sarkastiske univers, ikke ved et motiv fra en bestemt biograffilm.

Læs videre: FOX: Family Guy · Disney+: familien Griffin og Brian.

1999: Futurama – Slurms MacKenzie, Fry og fristelser fra fremtiden

Futurama er endnu en hyggeligt skæv afstikker til TV-sofaen. I afsnittet Fry and the Slurm Factory fra 1999 vinder Fry en rundvisning på fabrikken bag sin elskede Slurm. En gylden gevinst, en fantastisk fabrik og en hemmelig opskrift: det ligner et sødt eventyr, lige indtil Futurama begynder at pille reklameglansen af. Parallellen til Willy Wonkas chokoladefabrik er svær at overse – men Slurm er nok ikke noget, vi behøver i kaffekoppen.

Slurms MacKenzie er drikkens festlige reklamemaskot og den lille kultfigur, vores patch hylder. Han passer perfekt til seriens kærlige drilleri af reklamer, overforbrug og forestillingen om, at livet helst skal ligne én lang fest. På jakken er han heldigvis bare en sjov hilsen til andre Futurama-fans – helt uden fabrikkens hemmelige ingrediens. Mærket henviser til TV-serien, ikke til en bestemt biograffilm.

Læs videre: Disney+: Futurama og Fry and the Slurm Factory · Can't Get Enough Futurama: afsnitsguide og filmreferencer.

2010: Fry – når begejstringen overhaler fornuften

Slurms får selskab af Fry, der på vores patch står med orange hår, rød jakke og en håndfuld pengesedler. Replikken “Shut up and take my money” kommer fra afsnittet Attack of the Killer App fra 2010. Her er Fry så opsat på at købe en eyePhone, at sælgerens advarsler om dens mangler nærmest bare står i vejen for betalingen.

Det er Futurama, når serien rammer en meget menneskelig svaghed med ét enkelt billede: Man har set noget, man bare må eje, og fornuften kan få taletid senere. Scenen blev et internetmeme og lever videre langt uden for serien. Sammen med Slurms er Fry derfor en ganske passende duo – den ene sælger drømmen, og den anden har allerede fundet pengene frem.

Læs videre: Know Your Meme om scenen og memeets oprindelse.

2010: The Walking Dead – zombier med et canadisk glimt i øjet

Her tager vi en lille afstikker fra biografen til TV-sofaen. The Walking Dead havde premiere på AMC den 31. oktober 2010 – Halloween var selvfølgelig en passende aften at lade de døde gå på arbejde. Serien følger Rick Grimes og en gruppe overlevende efter en zombieapokalypse, hvor de levende kan give mindst lige så store problemer som de døde.

Vores The Walking Dead Canada-patch giver den dystre titel et skævt, canadisk twist med en hvid cowboyhat og et rødt ahornblad på sort baggrund. Det er en humoristisk zombieparodi, ikke et motiv fra en bestemt film eller en officiel canadisk udgave af serien. Man får næsten lyst til at forestille sig en zombie, der siger pænt undskyld, før den bider. Næsten.

Læs videre: AMC: The Walking Deads premiere og historie.

Til sidst: husk at spole tilbage

Be Kind Rewind-mærket med zombiehånd er en hilsen til videobutikkernes tid, hvor en filmaften kunne begynde med at læse bagsider i en hel evighed. Mærket er VHS- og gysernostalgi; titlen alene gør det ikke til et produkt fra en bestemt film.

Måske er det netop derfor, filmreferencer passer så godt på tøj og tasker. De er små huskesedler om noget, der fik os til at grine, gyse eller citere den samme replik alt for mange gange. Og nogle gange er det nok, at én anden person ser mærket og smiler genkendende.

Fra filmaften til en jakke med personlighed

Et film-mærke behøver ikke fylde hele ryggen for at fortælle noget. Et lille spøgelsessymbol, Barfs ansigt eller en hilsen til Egon kan være rigeligt. Klik på billederne og produktnavnene for at se det enkelte motiv, dets oplysninger og monteringsvejledning.

Hvis din nostalgi også omfatter museklik, pirater og mærkelige gåder, kan du fortsætte i vores artikel Maniac Mansion til Monkey Island.

Billederne viser Broderibixens produkter – ikke filmstillbilleder. Kilder til filmhistorien er linket under de enkelte afsnit. Film-, figur- og varemærkenavne tilhører deres respektive rettighedshavere. Produktudvalget er gennemgået i september 2026.

Tilbage til blog